Fem fejl i researchen, der koster dig det gode interview

Den hyppigste fejl, jeg ser hos deltagerne, er, at den første søgning bliver til hele researchen. Et opslag, en gammel avisartikel eller en profil på en virksomheds egen hjemmeside bliver læst og taget for pålydende, og så bygges resten af forberedelsen oven på det. Problemet er ikke, at kilden er forkert, men at du ikke ved, om den er det. Du har ingen at sammenligne med.

I kurset øver vi en enkel vane: hver oplysning, du vil bruge i dit researchdokument, skal kunne findes i to uafhængige kilder, eller du markerer den som uafklaret. Uafhængige betyder, at kilderne ikke bare gentager hinanden. Mange gange viser det sig, at tre artikler alle bygger på den samme pressemeddelelse, og så har du i virkeligheden kun én kilde.

Det tager lidt længere tid i begyndelsen, men du sparer det igen, når du står over for din interviewperson og skal vide, hvad du trygt kan spørge ind til, og hvad du må få bekræftet.

• Find mindst to uafhængige kilder til hver central oplysning
• Notér, hvor hver oplysning stammer fra
• Marker det uafklarede, så du kan spørge direkte

Når du læser om et menneske, støder du på to slags tekst, som let flyder sammen. Den ene er det, der kan efterprøves: en uddannelse, en stilling, en årstal, en udtalelse, der er gengivet med citationstegn. Den anden er andres vurderinger: at nogen er ukonventionel, vanskelig, banebrydende eller upålidelig. Begge dele er nyttige, men de må ikke ligge i samme bunke.

Mange begynder at gengive en omtalers karakteristik som en kendsgerning i deres egne noter, og efter nogle uger har de glemt, hvor den kom fra. Så ender portrættet med at gentage et rygte i et sikkert tonefald.

Jeg beder derfor deltagerne dele researchdokumentet i to spalter: det, der er dokumenteret, og det, andre har ment. I mødet med interviewpersonen bliver den anden spalte til spørgsmål, ikke til påstande. Du kan bede om hendes egen version uden at have taget stilling på forhånd.

Det modsatte af den svage research er den uendelige. Nogle deltagere samler alt: gamle debatindlæg, tilfældige billeder, oplysninger om slægtninge. Resultatet er en mappe på halvfjerds sider, som ingen kan overskue, og som alligevel ikke svarer på det, portrættet skal handle om. Researchen bliver en måde at udsætte selve arbejdet på.

Det hjælper at formulere en foreløbig vinkel, før du går i gang, selv om den senere ændrer sig. Skriv en eller to sætninger om, hvad du tror, historien om personen handler om, og spørg ved hver ny oplysning, om den støtter, udfordrer eller slet ikke berører vinklen.

Den første kategori beholder du. Den anden er guld, fordi den kan ændre dit syn. Den tredje lægger du i en separat fil, som du kun åbner, hvis samtalen kalder på det. Så får du et dokument på nogle få sider, du faktisk bruger.

• Skriv en foreløbig vinkel i to sætninger
• Sortér materialet i støtter, udfordrer og irrelevant
• Hold det aktive dokument kort nok til at læse natten før

Et researchdokument bliver ofte en samling af det, du har fundet. Det, du mangler, står ingen steder. Derfor går du ind til interviewet uden et klart billede af hullerne, og de dukker først op, når du sidder med transskriptionen og opdager, at en afgørende periode i personens liv slet ikke er dækket.

Jeg lader deltagerne tilføje en fast sidste rubrik: åbne spørgsmål. Her står alt, du ikke har kunnet bekræfte, alle tidsrum uden dokumentation og alle steder, hvor to kilder siger forskelligt. Listen er ikke et tegn på dårligt arbejde, men på ærligt arbejde.

Den bliver også det mest værdifulde udgangspunkt for din spørgeguide. Spørgsmål, der udspringer af et reelt hul, lyder anderledes end spørgsmål, der er hentet fra en liste. Interviewpersonen mærker, at du har læst og tænkt, og at du oprigtigt vil forstå, ikke bare få bekræftet det, du allerede troede.

Den sidste fejl rammer først, når researchen er god. Du har læst meget, du er stolt af det, og i interviewet vil du vise det. Spørgsmålene bliver lange og fulde af oplysninger, og personen foran dig nøjes med at svare ja eller nej. Du har brugt din viden til at lukke samtalen i stedet for at åbne den.

Research er til for din skyld, ikke for at imponere. Den skal gøre dig i stand til at stille spørgsmål, der ikke er dumme, og til at opdage, når svaret afviger fra det, du ved. Men den skal ikke fylde i rummet.

Jeg anbefaler deltagerne at vælge tre til fem ting fra researchen, som de vil have bekræftet eller uddybet, og lade resten ligge i baggrunden. Du kan altid hente et detaljeret spørgsmål frem, hvis samtalen går i stå. Men starten bør være enkel og nysgerrig, og så må viden komme til sin ret undervejs.

• Vælg tre til fem punkter, du aktivt vil forfølge
• Stil korte, åbne spørgsmål først
• Brug detaljerne som opfølgning, ikke som åbning