Sådan går du til etikken, før du møder din interviewperson

Før du booker et møde, skriver du et par linjer til dig selv: Hvem er personen, hvad vil du fortælle om hende eller ham, og hvor skal teksten bringes? Det lyder enkelt, men næsten alle etiske problemer i et portræt begynder her. Hvis du ikke selv ved, hvad samtalen skal bruges til, kan du heller ikke give din interviewperson et ærligt svar, når hun spørger.

Når formålet står på papir, kan du bruge det som udgangspunkt for første henvendelse. Skriv, hvem du er, hvad portrættet handler om, hvor lang tid samtalen kan tage, og om du optager. Undlad at love noget om tone eller vinkel, som du ikke kan holde. En interviewperson, der har fået et klart billede, er i reglen mere åben end en, der gætter.

I undervisningen beder vi deltagerne om at udfylde et kort forberedelsesark, hvor formålet, de mulige følsomme emner og de personer, der kan blive berørt, står side om side. Arket tager en halv time, og det sparer dig for mange tvivlsspørgsmål senere i processen, når tekstens form begynder at presse på.

• Formulér portrættets formål i to til tre sætninger
• Notér, hvor teksten skal bringes, og hvem der læser den
• Skriv ned, hvem andre end hovedpersonen teksten kan ramme

Samtykke handler om, at din interviewperson ved, hvad hun siger ja til. Det betyder, at du fortæller, at samtalen er til offentliggørelse, at du optager, og at citater kan blive brugt i en sammenhæng, hun ikke selv har skrevet. Sig det højt i starten af mødet, også selvom du har skrevet det i en mail.

Vær opmærksom på forskellen på at give samtykke til en samtale og at give samtykke til en bestemt tekst. Mange tror, at et ja til interviewet også er et ja til alt, hvad du vælger at fremhæve. Det er det ikke, og det er din opgave at gøre aftalen så tydelig, at ingen bagefter føler sig overrasket.

Hvis din interviewperson er ung, sårbar eller uvant med medier, skal du være ekstra omhyggelig. Giv hende tid til at tænke over det, og tilbyd at gentage aftalen, når optagelsen er slukket. Et samtykke, der er givet under pres eller i begejstring, holder ikke altid, når teksten står trykt, og det er dig, der har ansvaret for at have spurgt ordentligt.

• Sig højt, at du optager, og at samtalen er til offentliggørelse
• Aftal, om hun kan se citater før udgivelse, og hvad det omfatter
• Giv mulighed for at trække udsagn tilbage, mens samtalen kører

Når en kilde beder om at være anonym, skal du tage det alvorligt og samtidig være ærlig om grænserne. Du kan love at holde navnet for dig selv. Du kan ikke love, at ingen kan gætte, hvem det er, hvis detaljerne i citatet peger på en bestemt person eller arbejdsplads. Tal det igennem, før du lover noget.

I et portræt er det ofte de små detaljer, der afslører en kilde: en titel, et årstal, en bemærkning om en bestemt kollega. Gå din tekst igennem med den anden læsers øjne og spørg, om en person i miljøet ville kunne genkende kilden. Hvis ja, må du enten ændre detaljerne uden at ændre meningen eller droppe udsagnet.

Gem også dine noter og optagelser med omtanke. Kildebeskyttelse stopper ikke, når teksten er sendt af sted. Beslut på forhånd, hvor længe du opbevarer materialet, og hvem der har adgang til det. Det er en del af den omhu, vi lægger vægt på, og som gør, at kilder tør tale med dig en anden gang.

• Aftal anonymitet før optagelsen går i gang
• Tjek om detaljer i teksten kan afsløre kilden
• Opbevar noter og lydfiler, så kun du har adgang

Det farligste i et portræt er ikke de udsagn, du tvivler på, men dem, der lyder rigtige. En interviewperson fortæller med overbevisning om en begivenhed, et tal eller en andens handlinger, og du skriver det ned uden at sætte spørgsmålstegn. Lav en liste over alle faktuelle påstande i dit udkast og marker, hvilke du har fra en anden kilde end personen selv.

Husk, at erindringer ændrer sig. Når en person fortæller om noget, der skete for mange år siden, er hun ikke nødvendigvis uærlig, hvis detaljerne ikke passer. Spørg, om der findes dokumenter, billeder eller andre, der kan bekræfte forløbet, og skriv i teksten, hvis noget hviler på hendes egen hukommelse.

Når der er uenighed mellem kilder, skal du give den, der bliver omtalt kritisk, mulighed for at svare. Det er ikke pænhed, men basal redelighed. Ring eller skriv i god tid, og beskriv præcist, hvad der kommer til at stå om vedkommende, så svaret kan blive givet på et reelt grundlag.

• Marker alle faktuelle påstande i udkastet
• Find en uafhængig bekræftelse for tal, datoer og navne
• Giv kritiserede personer mulighed for at svare

Et portræt er skrevet om en person, der skal leve videre med teksten. Spørg dig selv, hvad der er nødvendigt for fortællingen, og hvad der bare er pikant. En detalje om en sygdom, en skilsmisse eller en konflikt i familien kan have stor virkning på dem omkring hende, selv hvis hun selv har fortalt det frit.

Det betyder ikke, at du skal pakke teksten ind. Et godt portræt tør vise modsætninger og svagheder. Men du skal kunne forklare, hvorfor netop den oplysning hører hjemme, og du skal have overvejet, om en anden formulering kan sige det samme med mindre skade. Her hjælper det at læse teksten højt for en kollega.

Når teksten er færdig, så fortæl din interviewperson, hvornår og hvor den udkommer, så hun ikke støder på den ved et tilfælde. Det er en lille høflighed, der ofte gør forskellen på en god og en vanskelig afslutning på samarbejdet, og som viser, at du tog hendes tillid alvorligt til det sidste.

• Vurder om hver følsom detalje tjener fortællingen
• Tænk på familie og kolleger, der også bliver synlige
• Giv besked om udgivelsestidspunkt, før teksten udkommer

Saml det hele i ét ark, du tager med til mødet og vender tilbage til, når du skriver. Øverst står formålet med portrættet. Dernæst de aftaler, du har indgået om optagelse, citatgodkendelse og anonymitet. Til sidst en kolonne med de fakta, du endnu mangler at bekræfte. Arket behøver ikke være pænt, bare ærligt udfyldt.

Gennemgå arket tre gange: før du møder personen, lige efter samtalen, mens erindringen er frisk, og inden du afleverer teksten. Hver gang kan du opdage noget nyt, fordi du ser materialet med andre øjne. De fleste fejl opstår, fordi vi stopper med at spørge os selv, når teksten først er begyndt at flyde.

I vores forløb arbejder deltagerne med netop sådan et ark og får skriftlig tilbagemelding fra underviseren. Det er en øvelse, der ikke føles vigtig, før du står med en tekst, hvor noget ikke er afklaret, og du ville ønske, at du havde skrevet det ned i tide.

• Formål, aftaler og åbne fakta på ét ark
• Gennemgå arket før, efter og under skrivningen