Det lange interview i efterårets mørke uger: sådan holder du samtalen i gang

Når dagene bliver kortere, trækker mange sig indendørs, og det mærker du i interviewarbejdet. Folk har oftere tid til at sætte sig ned, og tempoet er lavere end om sommeren. Det passer godt til det lange interview, som ikke kan presses ind mellem to andre aftaler. I kurset bruger vi netop de uger til at øve det, der er sværest: at lade samtalen tage den tid, den skal bruge, uden at miste tråden.

Jeg anbefaler, at du planlægger interviewet til et tidspunkt, hvor hverken du eller din interviewperson har noget umiddelbart efter. Hvis du ved, at den anden skal videre om en time, hører du det i svarene: de bliver kortere og mere forsigtige. Aftal i stedet to til tre timer, og sig åbent, at det er for meget, hvis I ikke får brug for det. Den ro smitter, og det er ofte i den sidste time, at det bedste materiale dukker op.

• Aftal rigelig tid og sig, at I ikke behøver bruge det hele
• Vælg et sted uden larm og uden afbrydelser
• Medbring vand, papir og en ekstra optager eller telefon

Den største fejl i et langt interview er at lytte for at finde det næste spørgsmål. Du sidder med din spørgeguide, og i stedet for at høre svaret leder du efter den næste linje. Øvelsen er at lægge guiden lidt til side og høre, hvad der faktisk bliver sagt, også det, der bliver sagt næsten i forbifarten. Det er tit dér, portrættet gemmer sig.

Prøv at notere stikord undervejs frem for hele sætninger. Skriv et ord, når der kommer en vending, du vil vende tilbage til, en person, der nævnes, eller et sted, der får stemmen til at skifte. Når din interviewperson er færdig med at tale, så vent et par sekunder, før du siger noget. Stilheden bliver ofte fyldt ud med netop den uddybning, du ellers ville have spurgt efter.

• Skriv stikord, ikke sætninger, mens den anden taler
• Vent to-tre sekunder efter et svar, før du taler
• Notér vendinger, navne og steder, du vil vende tilbage til

Gode opfølgninger er sjældent kloge. De er korte og nysgerrige: Hvad mener du med det? Hvordan så det ud? Hvem var der? Hvad tænkte du dengang? Sådanne spørgsmål beder om en scene frem for en holdning, og scener er det, et portræt bygger på. En holdning kan du få i enhver samtale, men en erindring med lyde, mennesker og detaljer kræver, at du bliver ved.

I undervisningen øver vi det ved at lade deltagerne optage en kort samtale og derefter markere hvert sted, hvor en opfølgning kunne have åbnet noget. Næsten altid er der flere, end man husker. Bemærk også dine egne vaner: Afbryder du, når du bliver begejstret? Afslutter du den andens sætninger? Det er vaner, du kan lære at tage ned, når du først har hørt dem på lyd.

• Bed om scener: hvad så du, hvem var der, hvad blev sagt
• Hold opfølgninger korte, helst under ti ord
• Lyt til din egen optagelse og tæl dine afbrydelser

Før eller siden kommer et øjeblik, hvor samtalen går trægt. Svarene bliver korte, og du mærker trangen til at skynde dig videre til næste punkt. Gør det modsatte. Gå tilbage til noget konkret, som din interviewperson tidligere har fortalt med glød, og bed om en detalje mere. Eller skift emne bevidst til noget hverdagsagtigt, som en rutine, et værktøj eller et sted, vedkommende kommer ofte.

Det er også helt legitimt at holde en kort pause. Foreslå en kop kaffe, eller sig, at du lige vil kigge dine noter igennem. Mange interviews får nyt liv efter fem minutters afbrydelse, fordi begge parter har fået luft. Husk samtidig, at et langt interview ikke skal være en dyst. Hvis noget føles for privat, kan du spørge, om det er i orden at gå videre, og respektere svaret uden at skubbe.

• Gå tilbage til en detalje, der tidligere vakte energi
• Skift til noget hverdagsligt, når det bliver tungt
• Tag en pause på fem minutter, hvis tempoet falder

Når optageren er slukket, er arbejdet ikke slut. Brug de første ti minutter på at skrive ned, hvad du huskede som stærkest, mens det stadig er friskt. Det kan være en bemærkning, et ansigtsudtryk, en lugt i rummet eller et øjeblik, hvor stemningen skiftede. Den slags kan ikke læses ud af en transskription, men det er ofte det, der gør en indledning levende.

Gem optagelsen på mindst to steder med det samme, og giv filen et navn, du kan finde igen om en måned. Lav derefter en grov oversigt over, hvor i optagelsen de vigtigste passager ligger, med tidsmarkeringer. Det sparer dig timer, når du skal skrive. I kurset arbejder vi med et enkelt arbejdsark til netop dette, så du fra første interview vænner dig til at gøre materialet søgbart for dig selv.

Vent gerne et døgn, før du lytter hele samtalen igennem. Med lidt afstand hører du bedre, hvad der faktisk er bærende, og hvad der bare var pæn samtale. Her i efteråret, hvor aftenerne er lange, er det en fin tid til at sidde med hovedtelefoner og en kop te og lade materialet falde på plads.

• Skriv indtryk og stemning ned inden for ti minutter
• Sikkerhedskopiér optagelsen to steder med det samme
• Lav en grov tidsmarkeret oversigt over de stærkeste passager

Vælg en person i dit eget netværk, som du ikke kender særlig godt, og aftal en samtale på en time. Det skal ikke være til noget bestemt. Formålet er alene at øve at lytte, følge op og holde samtalen i gang. Forbered tre åbningsspørgsmål og ingen andre, og lad resten komme af det, der bliver sagt.

Optag samtalen, og lyt den bagefter med en blyant. Sæt et kryds ved hvert sted, hvor du fulgte op, og en bølgelinje ved hvert sted, hvor du burde have gjort det. Gentag øvelsen med en ny person om en uge. De fleste oplever, at det andet forsøg er markant roligere, og at de selv taler mindre. Det er et godt tegn, og netop det mønster arbejder vi videre med i modulet om det lange interview.

• Forbered kun tre åbningsspørgsmål
• Optag og lyt med blyant i hånden
• Gentag med en ny person efter en uge