Kildebeskyttelse og samtykke: hvad ordene betyder, når du skriver portræt

Kildebeskyttelse og samtykke lyder som noget, man har styr på, når man først har hørt ordene. Men på kurset oplever vi igen og igen, at deltagerne bruger dem om to ret forskellige ting. Kildebeskyttelse handler om, at du ikke afslører, hvem der har fortalt dig noget, hvis du har lovet det, eller hvis personen kan komme i klemme. Samtykke handler om, at den, du skriver om, ved, hvad de siger ja til.

Begge dele hører til faget redaktionel etik, som er en del af fagplanen. Her gennemgår vi dem i almindeligt sprog, uden paragraffer, og med de spørgsmål, du kan stille dig selv ved skrivebordet. Pointen er ikke at lære regler udenad, men at kunne forklare dit valg for den person, du har siddet over for.

Når du har prøvet det en enkelt gang i en øvelse, bliver det lettere at se, hvor grænsen går i virkeligheden.

Kildebeskyttelse betyder, at du holder en aftale: hvis nogen har fortalt dig noget på betingelse af, at de ikke bliver nævnt, så bliver de ikke nævnt. Det gælder i teksten, i dine noter og i det, du siger til andre. Aftalen skal være klar, og den skal laves før samtalen, ikke bagefter, når du har fået et citat, du gerne vil bruge.

I et portræt kommer det typisk op, når en bipersoner, for eksempel en tidligere kollega eller et familiemedlem, fortæller noget, som den portrætterede ikke selv har sagt. Spørg dig selv, om personen ved, at det kan blive brugt, og om det kan skade vedkommende, hvis det bliver genkendeligt. Er svaret usikkert, skal du spørge, inden du skriver.

Det er bedre at stille spørgsmålet én gang for meget end at miste en kildes tillid.

• Aftal anonymitet før samtalen, ikke efter
• Skriv aftalen ned i dine egne noter
• Tjek, om detaljer i teksten kan afsløre kilden

Samtykke betyder, at den, du interviewer, forstår, hvad samtalen skal bruges til, og vælger at deltage. I et langt interview, hvor samtalen kan vare flere timer og bevæge sig langt væk fra det, du oprindeligt spurgte om, er det vigtigt at sige tydeligt, at du skriver et portræt, hvor det skal udkomme, og at personen kan sige fra undervejs.

Et samtykke gives ikke én gang for alle. Hvis samtalen bevæger sig ind på noget privat, som personen tydeligvis ikke havde forventet, er det dit ansvar at standse op og spørge, om det må med. Det kan føles akavet, men det er netop sådan, du viser, at du tager den anden alvorligt.

Prøv at sige det højt, før du mødes: hvad vil jeg fortælle om formålet, på under et halvt minut?

Nogle af de bedste citater kommer, når en person siger mere, end vedkommende havde tænkt sig. Det er også dér, du har mest ansvar. Et portræt skal ikke bruge enhver detalje, bare fordi den er sagt. Spørg dig selv, om oplysningen tjener historien, eller om den blot er pikant.

Hensynet til dem, du skriver om, gælder også børn, pårørende og andre, som ikke har valgt at være med. Er de nævnt, skal du overveje, om de kan genkendes, og om det kan påvirke dem. Du kan ofte fortælle det samme uden at pege på dem.

På kurset øver vi netop denne afvejning med korte cases, hvor deltagerne skal argumentere for, hvad der bliver i teksten, og hvad der udgår.

• Tjener detaljen historien eller bare opmærksomheden?
• Kan tredjepersoner genkendes?
• Ville personen genkende sig selv i din gengivelse?

Korrekthed er den tredje del af den etiske grundmur. Det betyder ikke kun, at navne og årstal er rigtige, men at du gengiver mening og sammenhæng, som den blev sagt. Et citat, der er klippet, så det siger noget andet, er ukorrekt, selv om hvert ord er sagt.

Når du har lavet et udkast, kan du give personen mulighed for at se de steder, hvor vedkommende selv er citeret. Det gør teksten sikrere, og det viser, at du har noget at stå inde for. Du bestemmer stadig selv, hvad der kommer med, men du lytter til indsigelser mod faktuelle fejl.

Hold en klar linje mellem rettelser af fejl og ønsker om at ændre tonen. Det første er du forpligtet til at overveje, det andet er dit redaktionelle valg.

Når du sidder med et næsten færdigt portræt, kan du gå fire spørgsmål igennem. Ved alle, der er nævnt, at de er med? Er alle aftaler om anonymitet overholdt, også i de små detaljer? Gengiver citaterne meningen? Og kan du forklare for den portrætterede, hvorfor hvert vigtigt valg er truffet, som det er?

Det lyder enkelt, men det kræver, at du har gemt dine noter og din optagelse, så du kan se tilbage på, hvad der faktisk blev sagt og aftalt. Gode vaner i research og interviewforberedelse gør dette arbejde meget lettere til sidst.

På kurset bruger vi arbejdsark til netop denne gennemgang, så du får en fast rutine, du kan tage med dig.

• Kender alle nævnte personer til brugen?
• Er anonymitetsaftaler overholdt?
• Er meningen i citaterne bevaret?
• Kan du forsvare dine valg over for personen?