Research før interviewet: en tjekliste at gå igennem, før du beslutter dig

Når efteråret sætter ind, er der mange, der begynder på et portræt, de har gået og tænkt på hele sommeren. Netop her går det tit galt: man ringer til personen, før man ved, hvad man vil have ud af samtalen. Researchen bliver noget, man tager på i farten, og så mærkes hullerne midt i interviewet.

En tjekliste er ikke et bureaukratisk redskab. Den er en måde at stoppe op på, før du binder dig til en aftale. Hvis du kan krydse de fleste punkter af, er du klar. Hvis du ikke kan, ved du præcis, hvad du skal arbejde med først, og du har ikke brugt en andens tid på en samtale, der var for tidligt sat i gang.

I undervisningen beder jeg deltagerne gennemgå listen skriftligt og gemme den sammen med researchdokumentet. Bagefter er det let at se, hvilke svar der ændrede sig undervejs, og hvorfor.

Det første spørgsmål lyder enkelt: Hvad er det, du vil fortælle om personen? Ikke hvem personen er, men hvad der gør hende eller ham værd at bruge tre tusind ord på. Hvis svaret er, at personen har lavet noget interessant, er du ikke nået langt nok. Interessant er ikke en vinkel.

Skriv to eller tre sætninger ned, som du kunne sige højt til en redaktør. Vinklen skal ikke stå fast for evigt, men den skal pege et sted hen, så du kan vælge kilder og spørgsmål med omtanke. Mange opdager her, at de egentlig har to forskellige historier i hænderne og skal vælge.

Tjek også, om formålet er realistisk i forhold til den tid, du har. Et portræt, der kræver tre samtaler og besøg på arbejdspladsen, passer dårligt til en uge med to ledige eftermiddage.

• Kan jeg formulere vinklen i to sætninger
• Ved jeg, hvorfor netop denne person
• Passer omfanget til den tid, jeg har

Næste punkt handler om, hvor din viden kommer fra. Skriv kilderne op i et dokument: tidligere interviews, offentlige oplysninger, artikler, personer omkring din hovedperson. Ved hver af dem noterer du, hvad den siger, og hvor sikker du er på, at det holder.

Her er det vigtigt at skelne mellem det, der er dokumenteret, og det, der er gentaget. En oplysning, der står i fem tekster, kan sagtens stamme fra den samme første fejl. Gå så langt tilbage til oprindelsen, som du kan. Det er kedeligt arbejde, men det er det, der gør, at du senere tør bruge oplysningen uden forbehold.

Medtag også de kilder, der er uenige med din vinkel. Et solidt researchdokument viser modstand, ikke kun bekræftelse. Det gør dig bedre til at stille de spørgsmål, som personen ikke er forberedt på.

• Er hver kilde noteret med oprindelse
• Har jeg mindst én kilde, der udfordrer vinklen
• Kan jeg skelne dokumenteret fra gentaget

En god tjekliste har en rubrik for huller. Skriv ned, hvad du stadig ikke ved om personen, og sorter spørgsmålene i to bunker: dem, du kan finde ud af selv, og dem, kun personen kan svare på. Den første bunke skal være tom, før du sætter dig til bordet.

Det er en klassisk fejl at bruge interviewtid på fakta, man kunne have slået op. Det spilder samtalen og signalerer, at du ikke har taget personen alvorligt. Den anden bunke er derimod selve interviewet: erfaringer, valg, tvivl og forklaringer, som ingen kilde kan give dig.

Hvis den anden bunke er lille, har du måske et godt researchdokument, men ikke noget at spørge om. Det er også en nyttig opdagelse, inden du aftaler mødet.

Før du beslutter dig, skal du også tjekke det jordnære. Har du tid til at transskribere? Et langt interview fylder meget, og mange undervurderer arbejdet bagefter. Har du udstyr, der virker, og en plan for, hvor optagelserne gemmes, så de ikke ligger løst på en telefon?

Tænk også på, hvad du lover personen. Hvad fortæller du om formålet, om citatgodkendelse og om, hvornår teksten udkommer? Det, du siger ved første henvendelse, bliver en aftale, og den skal du kunne stå ved. Skriv den ned, så den ikke afhænger af hukommelsen.

Til sidst: Hvem andre bør du tale med, og har du tid til det? Et portræt, der kun bygger på én samtale, bliver let ensidigt, uanset hvor godt du har forberedt dig.

• Har jeg afsat tid til transskription
• Er optagelser og noter sikret ét sted
• Har jeg skrevet ned, hvad jeg har lovet personen
• Har jeg tid til mindst én anden kilde omkring personen

Gå listen igennem som en samtale med dig selv, helst skriftligt. Sæt kryds ved det, der er på plads, og skriv en kort note ved det, der ikke er. Det handler ikke om at få alt grønt, men om at vide, hvad du går ind til.

Hvis to eller flere punkter hænger, så vent med at kontakte personen. En uge ekstra til research koster næsten aldrig noget, mens et dårligt første møde kan være svært at rette op på. Mange deltagere fortæller, at netop den pause gav dem det bedste interview.

Gem listen sammen med researchdokumentet. Når portrættet er færdigt, kan du se tilbage og vurdere, hvilke punkter der gjorde forskellen. Med tiden bliver listen din egen, tilpasset den måde, du arbejder på.