Forberedelse til efterårets lange interviews: spørgeguide og tempo

Når dagene bliver kortere, flytter mange samtaler indendørs. Det passer godt til lange interviews, fordi du sjældent har brug for at skynde dig. En samtale over en kop te i en stue eller på et kontor giver ofte ro til lange svar, og netop dem skal du være forberedt på at modtage.

Jeg plejer at sige til deltagerne, at et langt interview vindes ved skrivebordet dagene før. Det handler ikke om at have alle svar på forhånd, men om at vide, hvad du er nysgerrig efter, og hvordan du vil lade samtalen udvikle sig. Forberedelsen er din tryghed, når samtalen tager en uventet retning.

Her i de efterårsmåneder er der også en praktisk fordel: kalenderen er mindre presset end om sommeren, og mange er lettere at få i tale. Brug det til at planlægge to møder frem for ét, så du har mulighed for at vende tilbage med opfølgende spørgsmål.

En spørgeguide er ikke en rækkefølge af spørgsmål, du skal igennem fra top til bund. Tænk i stedet i lag. Øverst ligger de emner, du gerne vil omkring. Under hvert emne har du to eller tre mulige spørgsmål og et par stikord til opfølgning. Sådan kan du hoppe rundt, uden at miste overblikket.

Jeg skriver gerne emnerne på hver sit ark og lægger dem foran mig. Så kan jeg se, hvilke jeg har været omkring, og hvilke der mangler, uden at skulle bladre i en lang tekst. Det gør også, at jeg kigger på mennesket foran mig og ikke ned i papirerne.

Husk at skelne mellem det, du skal vide, og det, du gerne vil forstå. Det første kan ofte afklares i baggrundsresearchen. Det andet er dét, samtalen skal bruges til, og det kræver spørgsmål, der inviterer til fortælling frem for ja og nej.

• Emner øverst, spørgsmål under, stikord til opfølgning nederst
• Ét ark pr. emne gør det let at overskue samtalen
• Skriv, hvad du vil forstå, ikke kun hvad du vil vide

De første minutter afgør, hvor åben samtalen bliver. Start ikke med det sværeste og heller ikke med et spørgsmål, der kan besvares med årstal. Et godt åbningsspørgsmål er konkret og let at svare på, men peger ind mod noget, personen gerne vil fortælle om, for eksempel en dag i arbejdet eller et sted, der betyder noget.

Jeg forbereder altid to åbninger. Hvis den første falder fladt, har jeg en anden klar. Det lyder som en lille ting, men det tager presset af de første minutter, og så lytter jeg bedre. Nervøsitet gør nemlig, at man holder fast i sit manuskript og overhører de tråde, der dukker op.

Fortæl også kort, hvordan samtalen kommer til at foregå, og hvor lang tid I har. Det er en høflighed, og det gør, at din interviewperson ved, at der er plads til at tale uden hastværk. Den slags afklaring lægger grunden til tillid resten af vejen.

Et langt interview har en bue. Der er en indledning, hvor I finder hinanden, en midte, hvor du går i dybden, og en afslutning, hvor tempoet falder igen. Skriv buen ind i din plan, og læg de sværeste eller mest personlige spørgsmål i midten, når der er opbygget tillid, men før begge parter er trætte.

Tempoet styrer du med dine pauser. Når svaret er slut, så vent et øjeblik. Ofte kommer det vigtigste efter stilheden. Mange begyndere fylder stilheden ud med et nyt spørgsmål og mister dermed netop det, personen var ved at sige.

Afsæt tid i planen til pauser for dig selv også. Et interview på halvanden til to timer kræver, at du kan holde koncentrationen, og du kan aftale en kort pause, hvis samtalen bliver tung. Skriv cirka-tider ved siden af emnerne, men brug dem som rettesnor, ikke som ur.

• Indledning, midte og afslutning har hver sit tempo
• Læg de dybeste spørgsmål i midten af samtalen
• Vent efter svaret, før du stiller næste spørgsmål

Efteråret byder på ting, man let glemmer. Aftal mødested i god tid, og vælg et sted med lidt stille omgivelser. Regn med, at lyset er svagt tidligt og sent på dagen, så du kan se dine noter. Tjek optagerens batteri aftenen før, og tag en ekstra optager eller telefon med, hvis den første svigter.

Tøj og transport fylder mere, end man tror. Hvis du kommer forkommen og forsinket, begynder samtalen på bagkant. Planlæg en buffer, så du kan ankomme i ro og gennemlæse dine emner en sidste gang, inden du banker på.

Send gerne et par dage forud en kort besked med tid, sted og omtrent varighed. Spørg, om der er emner, personen helst vil undgå, og noter det i din guide. Det er ikke at give køb på journalistikken, men at vise respekt og undgå overraskelser, som kan lukke samtalen.

Når interviewet er slut, så sæt dig med din spørgeguide, mens indtrykkene stadig er friske. Marker, hvilke spørgsmål der virkede, hvilke der faldt til jorden, og hvor du fulgte en tråd, du ikke havde planlagt. Det er dér, du lærer mest om din egen måde at lytte på.

Notér også, hvad du manglede af baggrund. Ofte opdager du først under samtalen, at en detalje i research burde have været tjekket grundigere. Gem den erkendelse til næste gang, og skriv den ind i din forberedelsesskabelon.

Over tid bliver spørgeguiden kortere, fordi du stoler mere på samtalen. Det er en naturlig udvikling, men den kommer kun, hvis du har gjort arbejdet grundigt i begyndelsen. I undervisningen arbejder vi med arbejdsark, som netop får dig til at gennemgå din plan før og efter.

• Markér hvad der virkede og hvad der faldt til jorden
• Notér mangler i researchen til næste forberedelse