Må jeg ændre i et citat? Det spørger deltagerne oftest om

Næsten alle, der starter hos os, stiller det samme spørgsmål inden for de første par uger: må jeg rette i det, folk har sagt? Spørgsmålet lyder simpelt, men svaret afhænger af, hvad du mener med at rette. Vi taler i mundtligt sprog med afbrudte sætninger, fyldord og tankespring, og ingen taler, som de skriver. Hvis du gengiver alt ordret, kan den, du skriver om, virke famlende, selv om vedkommende var klar og præcis i samtalen.

Derfor er det ikke et spørgsmål om ja eller nej. Det er et spørgsmål om, hvor grænsen går mellem at gøre en tanke læsbar og at lægge ord i munden på nogen. I efteråret har vi mange deltagere i gang med deres første lange transskriptioner, og her opstår spørgsmålet helt konkret, mens de sidder med en udskrift foran sig og en blyant i hånden.

I dette indlæg samler jeg de svar, jeg selv giver, når spørgsmålet kommer. De bygger på den øvelse, vi arbejder med i modulet om citater og gengivelse, hvor du redigerer, får godkendt og gengiver citater uden at ændre meningen.

Du kan fjerne gentagelser, fyldord som altså og ikke også samt påbegyndte sætninger, der ikke bliver ført til ende. Du kan rette åbenlyse grammatiske fejl og flytte et ord, hvis sætningen ellers ikke kan læses. Målet er, at læseren hører den samme person, som du sad overfor, bare uden de krumspring, der er normale i en samtale, men besværlige på tryk.

Det vigtige er, at meningen og tonen bliver stående. Hvis nogen siger noget tøvende og forbeholdent, skal citatet stadig være tøvende og forbeholdent. Hvis nogen taler i en jysk rytme, skal du ikke glatte den ud til pænt skriftsprog, medmindre I har aftalt det. Jeg beder altid deltagerne læse citatet op for sig selv og spørge: ville personen genkende sig selv?

• Fjern fyldord og gentagelser, der ikke bærer mening
• Gør afbrudte sætninger hele uden at tilføje nyt indhold
• Bevar tone, forbehold og personens eget ordvalg

Du må ikke ændre et ord, hvis det ændrer meningen, selv om den nye formulering er mere elegant. Du må ikke sætte to udsagn fra forskellige dele af samtalen sammen, så det ser ud, som om de blev sagt i forlængelse af hinanden, uden at gøre opmærksom på det. Du må heller ikke skære et forbehold væk, så en udtalelse lyder mere skråsikker, end den var.

Det er de ændringer, der skaber problemer bagefter, og de opstår sjældent af ond vilje. Oftest kommer de af, at teksten skal have rytme, eller at en sætning skal ende pænt. I undervisningen øver vi derfor på at spotte præcis de steder, hvor lysten til en god pointe trækker i den forkerte retning, og at vælge den ærlige løsning i stedet.

Mange spørger, om de skal lade interviewpersonen læse hele portrættet. Det er et redaktionelt valg, og der findes ikke ét svar, der passer til alle situationer. Det, vi lærer fra os, er, at du skal aftale det, før interviewet begynder, og at aftalen skal være tydelig for begge parter. Sig, hvad der bliver sendt til gennemsyn, og hvad gennemsynet må bruges til.

En almindelig og rimelig aftale er, at personen får sine egne citater til faktatjek og kan rette misforståelser, men ikke kan omskrive vinklen eller fjerne udsagn, der er korrekt gengivet. Skriv aftalen ned i en kort mail, så ingen senere er i tvivl. Det beskytter både dig og den, du skriver om, og det gør samtalen mere tryg, fordi begge ved, hvad der skal ske efterfølgende.

• Aftal godkendelsen inden interviewet, ikke bagefter
• Skriv aftalen i en kort mail til personen
• Skeln mellem faktatjek og ændring af vinkel

Det sker, at nogen ringer dagen efter og beder dig udelade noget, de har sagt. Her gælder det om at skelne. Hvis udsagnet er forkert, eller hvis personen blev citeret på en måde, der ændrer meningen, skal du rette. Hvis personen blot fortryder, at vedkommende var så åben, er det en afvejning, hvor du kigger på, hvad udsagnet betyder for portrættet, og hvad det betyder for personen.

Her hænger citatarbejdet tæt sammen med den redaktionelle etik, som vi også arbejder med i fagplanen. Du skal være ærlig over for personen om, hvad du vil gøre, og du skal kunne forklare dit valg. Vi træner deltagerne i at tage telefonen i sådan en situation, lytte til argumenterne og bagefter notere beslutningen og begrundelsen, så den kan stå for en eftersyn.

Tag en kort passage fra et interview, du selv har optaget, og skriv den ud ordret. Lav derefter to versioner: en let redigeret, hvor du kun fjerner fyldord, og en kraftigt redigeret, hvor du har omformuleret frit. Læs begge højt, og lad en anden vurdere, om begge versioner stadig siger det samme som originalen.

Du vil ofte opdage, at den kraftigt redigerede version har flyttet noget, du ikke lagde mærke til, mens du skrev. Det er netop den træning, der giver sikkerhed. I arbejdsarkene til modulet er øvelsen lagt til rette med spørgsmål, du kan stille til dig selv undervejs, og med plads til at skrive, hvorfor du valgte som du gjorde.

• Skriv en passage ud ordret
• Lav en let og en kraftig redigering
• Lad en anden afgøre, om meningen er bevaret