Spørgeguiden som arbejdsredskab: sådan bygger vi en samtaleplan

Når vi forbereder deltagerne på et langt interview, begynder vi med det enkleste redskab: et ark papir delt i tre kolonner. Til venstre står emnerne, i midten spørgsmålene, og til højre en plads til noter undervejs. Det lyder beskedent, men arket tvinger dig til at beslutte, hvad samtalen skal handle om, før du sætter dig over for nogen.

Mange begynder med en lang liste af spørgsmål, som de læser op i rækkefølge. Så bliver interviewet til en afhøring, og svarene bliver korte. Vi bruger i stedet arket som et kort over terrænet. Du kan forlade det, når samtalen tager en uventet drejning, og du kan altid finde tilbage til det.

Arket er også det, vi kigger på, når vi vejleder skriftligt. Sofie Kjeldsen eller en af de andre undervisere kan på tre minutter se, om forberedelsen har en rød tråd, eller om den bare er en bunke nysgerrighed uden retning.

• Tre kolonner: emne, spørgsmål, noter
• Højst seks emner pr. samtale
• Skriv kun nøgleord til de spørgsmål, du kan huske

Det første spørgsmål sætter tonen for hele samtalen. Vi øver åbningsspørgsmål, der er brede nok til at lade personen vælge, hvor hun vil begynde, men konkrete nok til, at hun ikke svarer med en standardfortælling. Et spørgsmål som Hvordan så din hverdag ud, dengang du begyndte? virker bedre end Fortæl lidt om dig selv.

I kurset skriver deltagerne tre mulige åbninger til samme interview og afprøver dem på hinanden. Det er overraskende, hvor stor forskel der er på, hvad man får ud af en samtale, alt efter hvordan den starter. Det mærker man først, når man selv sidder i stolen og skal svare.

Vi råder også til at gemme de svære spørgsmål til et stykke inde i samtalen. Når tilliden er der, tåler personen at blive udfordret, og du får mere ærlige svar end i de første fem minutter.

• Spørg til en situation, ikke til en holdning
• Undgå spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej
• Prøv tre åbninger af og vælg den, der føles mest naturlig

Et langt interview har sit eget forløb. De første tyve minutter går ofte med at finde ro, midten giver det bedste materiale, og til sidst begynder begge parter at blive trætte. Vi lærer deltagerne at planlægge efter den rytme og ikke imod den.

I planen markerer du, hvor du vil bruge god tid, og hvor du kan gå hurtigere. Et emne, du allerede kender godt fra din research, kan klares kort. Et emne, hvor du har huller, fortjener ekstra tid og flere opfølgende spørgsmål.

Vi anbefaler også at planlægge en pause, selv når den ikke føles nødvendig. En kop kaffe midt i samtalen giver dig mulighed for at kigge på arket og se, hvad du mangler. Ofte er det i den pause, den vigtigste fortsættelse bliver til.

• Afsæt tid til de emner, hvor din research har huller
• Planlæg en pause efter cirka en time
• Gem en afsluttende åben runde til sidst

Den bedste spørgeguide er den, du næsten ikke bruger. Pointen med forberedelsen er at få frihed til at lytte. Når du ved, hvad du vil nå, kan du følge et sidespor uden at blive nervøs for, om du glemmer noget.

Vi øver opfølgning med små værktøjer: gentag det sidste ord, spørg hvad der skete bagefter, bed om et konkret eksempel. De virker, fordi de viser, at du har hørt efter, og fordi de lader personen uddybe uden at blive ledt.

I øvelserne optager deltagerne korte samtaler og lytter dem igennem bagefter. Typisk opdager man, hvor ofte man selv taler ind i en pause, som personen var ved at fylde. At lære at vente tre sekunder ekstra er en af de mest praktiske gevinster ved hele forberedelsen.

• Gentag et nøgleord og vent
• Bed om et eksempel i stedet for en forklaring
• Lyt optagelsen igennem og tæl dine egne afbrydelser

Til forberedelsen får deltagerne et arbejdsark med spørgeguidens tre kolonner, et skema til tidsplanen og en kort tjekliste til dagen før interviewet. Alt kan udfyldes i hånden eller på skærm, og det er bevidst holdt enkelt, så du kan tage metoden med dig og bruge den uden os.

Et andet ark samler de spørgsmål, du ikke nåede. Det lyder som en lille ting, men det er her, mange finder deres næste interview eller en bedre vinkel til portrættet. Vi opfordrer til at gemme arkene sammen med transskriptionen, så du kan se, hvordan forberedelse og resultat hænger sammen.

Underviserne læser de udfyldte ark og giver skriftlig tilbagemelding. Vi retter ikke dine spørgsmål til, men peger på, hvor strukturen er tynd, og hvor du har stillet tre spørgsmål, der egentlig er ét.

• Arbejdsark til spørgeguide og tidsplan
• Tjekliste til dagen før interviewet
• Skriftlig tilbagemelding fra en underviser

Når du har arbejdet med forberedelsen i kurset, kan du lave en samtaleplan, der er kort nok til at ligge på bordet og grundig nok til at bære et helt portræt. Du kan formulere åbningsspørgsmål, der giver plads, og du kan fordele tiden, så samtalen ikke løber tør i enden.

Det garanterer ikke et godt interview, for det afhænger også af personen over for dig og af dagen. Men det giver dig et stabilt udgangspunkt, som du kan forbedre fra gang til gang.

Mange deltagere fortæller, at den største forandring er roen. Forberedelsen fjerner den indre støj, så du kan lytte.