To veje ind i researchen: arkivet først eller samtalen først?

Når du har fået et ja fra din interviewperson, melder spørgsmålet sig hurtigt: hvor begynder du? Jeg ser to tilgange hos de deltagere, jeg følger. Den ene går først i dybden med skriftlige kilder: gamle artikler, offentlige dokumenter, tidligere interviews og alt, der er skrevet om personen. Den anden starter med en kort forsamtale og lader den afgøre, hvad der er værd at grave efter.

Begge veje er rimelige, og begge bruges i faget. Forskellen ligger i, hvad du risikerer. Den første kan give dig en tyk mappe og en fast forestilling om personen, før du har mødt hende. Den anden kan give dig et frisk blik, men også et hul af uvidenhed, som du først opdager, når du sidder over for personen. Her gennemgår jeg begge og slutter med en anbefaling.

Med arkivet først bygger du et researchdokument, før du taler med nogen. Du samler årstal, stillinger, citater fra tidligere og modsigelser mellem kilderne. Fordelen er tydelig: du stiller ikke spørgsmål, som er besvaret i tre gamle artikler, og du kan mærke, hvornår personen siger noget nyt. Det giver ro i samtalen, fordi du ved, hvad du kan hvile på.

Faldgruben er, at du lader andres vinkler blive dine. Hvis alle tidligere tekster fortæller historien om samme vendepunkt, ender du let med at spørge efter netop det. Du risikerer også at bruge så lang tid på at læse, at du aldrig når til de spørgsmål, der er dine egne. Jeg beder derfor deltagerne notere, hvilke kilder der er første hånd, og hvilke der blot gentager hinanden.

• Giver et solidt overblik over fakta og årstal
• Gør det lettere at spotte nye udsagn under samtalen
• Kan låse dig fast i andres vinkel
• Kræver, at du sætter en grænse for læsetiden

Starter du med en kort forsamtale, hører du, hvordan personen taler, og hvad hun selv mener er vigtigt. Det kan pege på kilder, du aldrig havde fundet, for eksempel en kollega, et lokalt forum eller et privat fotoalbum. Mange deltagere oplever også, at forsamtalen gør personen mere tryg, så det lange interview senere får en bedre start.

Til gengæld er du sårbar. Du kommer til forsamtalen med få fakta, og fejl kan snige sig ind i dine noter, fordi du ikke kan tjekke dem på stedet. Der er også en etisk side: personen kan føle, at du ikke har gjort dit hjemmearbejde. Forsamtalen bør derfor være kort, tydeligt aftalt som afsøgning, og du skal sige højt, at intet er gengivet endnu.

I øvelserne på forløbet lader vi nogle prøve den ene vej og andre den anden, og bytter derefter. Mønstret er ret ensartet. De, der starter med arkivet, har de sikreste fakta, men de første spørgsmål lyder ofte som en opremsning. De, der starter med samtalen, har livlige åbninger, men må bruge ekstra tid på bagefter at rette op på kilderne.

Mange glemmer desuden at dokumentere, hvor en oplysning kommer fra. Uanset hvilken vej du vælger, skal researchdokumentet vise kilde, dato og hvor sikker du er på hver oplysning. Det er ikke pynt. Det er det dokument, du åbner, når du under redigeringen er i tvivl om, om et årstal var 2009 eller 2011, og det sparer dig for rettelser sent i processen.

• Notér altid kilde og dato ud for hver oplysning
• Marker, hvad der er bekræftet, og hvad der blot er hørt

Jeg anbefaler ikke en af de to rene veje. Brug først en kort, afgrænset runde i arkivet, nok til at kende de grundlæggende fakta og de største offentlige fortællinger. Tag derefter forsamtalen med et åbent sind og en kort liste over ting, du vil forstå. Gå så tilbage til arkivet med de nye spor, og byg først nu det egentlige researchdokument.

Rækkefølgen holder dig fri af andres vinkler, og den holder dig fri af blinde pletter. Den koster lidt mere tid i starten, men sparer tid, når spørgsmålene til det lange interview skal skrives. Har du kun råd til én rundtur, så vælg arkivet først, men gem et par spørgsmål, der ikke bygger på nogen af kilderne. Dem er du den eneste, der kan stille.

Sæt en time af til første arkivrunde og en seddel med tre spørgsmål, du ikke kan finde svar på i kilderne. Skriv dem øverst i dit researchdokument, så de ikke drukner. Når timen er gået, stopper du, også selv om du føler, at der er mere at læse. Behovet for at læse videre er ofte frygt, ikke nysgerrighed.

Book derefter forsamtalen og fortæl personen, hvad den bruges til. Efter samtalen opdaterer du dokumentet samme dag, mens du stadig husker nuancerne. I arbejdsarket til research på forløbet finder du en skabelon til kildeoversigten, men en almindelig tabel med kilde, oplysning, dato og sikkerhed gør samme nytte.

• Én times arkivrunde, så stop
• Tre spørgsmål, som kilderne ikke besvarer
• Opdatér dokumentet samme dag som forsamtalen